Archive for oktober, 2006

Graven bliver dybere

mandag, oktober 30th, 2006

Efter mit yoghurt-eventyr i Netto i sidste uge, skete det, der jo måtte ske på et tidspunkt. Jeg løb tør for yoghurt i går!

Så på vej hjem fra arbejde hanker jeg endnu en gang op i en gul indkøbskurv, og bevæger mig mod kølediskens udbud af mælkebaserede produkter. Min mission var nær spoleret allerede fra starten, da pladsen, hvor de billigere bægre yoghurt står, er skræmmende tom. Jeg finder dog heldigvis to og putter dem i kurven sammen fire af de dyre.

I et håb om at tilføre spillet ved kassen en smule forvirring til min fordel, putter jeg også fire bægre Mini Meal med drys i kurven.

Denne gang er der to kasser åbne. Jeg vælger naturligvis ham, der betjente mig sidst. De fire Mini Meals kommer forrest på båndet, placeret to ved siden af hinanden og de andre to oven på. Tænker det danner et godt skjold for det efterfølgende “går den så går den”-forsøg.

De fire dyre bægre kommer derefter på båndet i en 2×2-formation med de to billigste bægre som bagtrop. “Nu må den være der”, tænker jeg, mens jeg putter de sidste indkøb på båndet. Jeg var så sikker i min sag! Enten har ham ved kassen siden sidst lært at scanne alle varerne, eller også bruger han samme metode som sidst og tæller og scanner den sidste. I værste fald kommer jeg til at betale hvad jeg skal, men lykkes planen sparer jeg fire kroner. For min samvittigheds skyld påklistrer jeg et “En slags plaster på såret for den manglende undskyldning sidst” på tanken.

Båndet kører frem og de fire Mini Meals bliver slået ind som 4 x Mini Meal. “Det her tegner godt”, tænker jeg, og ser de fire sparede kroner foran mig. Måske skulle jeg have holdt øje med hvad kassemedarbejderen lavede i stedet…

Ja, lige præcis! De seks bægre yoghurt bliver alle slået ind til den høje pris, så i stedet for at få fire kroner i rabat, har han nu snydt mig for to kroner. Havde de så bare været scannet ind som 6 x yoghurt. Nej, de er sgu scannet som seks separate. Den eneste måde det kan være sket på er, hvis de dyre bægre er blevet scannet flere gange, og de billige slet ikke er blevet scannet.

Denne gang er køerne ved de to kasser så lange, at jeg vælger at acceptere mit nederlag. For at trøste mig selv bare en smule, glæder jeg mig over, at jeg havde en pose med i jakkelommen, for ellers ville de to kroner, jeg betalte for meget, alligevel være gået til en pose.

Jeg har endnu ikke nået at færdigbehandle denne oplevelse (nogen der kender en god psykolog?), men den konklusion jeg ind til videre er nået til er, at ham ved kassen genkendte mig fra sidst og gjorde det bevidst. Eneste anden mulighed er kun de højere magter. Selvom man er paranoid, kan der jo godt være nogen efter en. Jeg ved bare ikke om det er A eller B.

Men nu har Netto forhøjet indsatsen, optrappet yoghurt-konflikten og tisset få min i forvejen gule sukkermad! OK, jeg valgte selv ikke at bede om at få mine to kroner tilbage, men nu har jeg en god grund til at fortsætte min mission.

Jeg lover dog at stoppe når jeg har “snydt” mig mine to kroner tilbage. (Bare lige hvis “ham deroppe” også læser blogs, hvilket noget kunne tyde på.)

Fortsættelse følger…

Kebab i Mali?

søndag, oktober 29th, 2006

Jeg har fået brev fra Asana – mit sponsorbarn i Mali. Ud over de 180 kroner om måneden, der dækker hans skolegang og generel sundhed i familien, har jeg for nylig sendt en ekstra gave på 325 kroner. 25 kroner bliver brugt på administration, så de resterende 300 kroner går direkte til familien.

Nu har Asana så skrevet for at sige tak og for at fortælle, hvad pengene er gået til. Det vil sige, at det er deres nabo, der har skrevet, for ingen i familien kan skrive – endnu.

Så hvad får man egentlig for 300 kroner i Mali?

  • 1 par bukser
  • 4 par underbukser
  • 1 par sko
  • 3 stykker lændeklæde
  • 1 tæppe
  • 8 stykker sæbe
  • 1 pakke pulversuppe
  • 1 pakke småkager
  • 1 ged

Ja, en ged! 300 kroner rækkert dårligt nok til et par bukser i Danmark, men i Mali er det rigeligt til at købe en ged for. Nu er jeg ikke vokset op på landet, men sådan en må enten give noget mælk, eller også står den på kebab de næste 14 dage 🙂

Ikke nok med pengene rækker længere i Mali – de kan også trækkes fra i skat efter de første 500 kroner. Så er det månedelige bidrag pludselig nede på omkring en hund, og en gave på 325 kroner koster reelt det halve. Med andre ord koster en ged i Mali omtrent det samme som en fadøl i Danmark.

Jeg må give Jimmy Carr ret, når han siger: “If you took all the money that we in the West spend on food in one week, you could feed the Third World for one year. I can’t help feeling we are being overcharged for our groceries.”

Den, der graver en grav for andre…

tirsdag, oktober 24th, 2006

Jeg var i Netto på vejen hjem fra arbejde, blandt andet fordi jeg var løbet tør for yoghurt. Jeg plejer at købe bægrer til tre kroner stykket, men da en af varianterne var udsolgt, lagde jeg også nogle af dem til fire kroner stykket i kurven.

Har, hvad kasseekspedienter vil kalde en god vane, at lægge varerne på båndet så stregkoderne kan ses og lægge ens varer sammen. Mine fem bægrer til tre kroner stykket står derfor sammen, efterfulgt at de tre bærer til fire kroner stykket. Må jo nok indrømme, at jeg tænker tanken, at hvis nu ham ved kassen ser der er otte og kun scanner den første, så sparer jeg en krone på de tre sidste bægrer.

Men nej. I stedet tæller han dem og scanner den sidste, så jeg nu i stedet betaler en krone mere for de første fem, hvilket jeg selvfølgelig først finder ud af efter, jeg har betalt. Så der bliver ringet på klokken, og et lille minuts tid senere kommer en anden medarbejder, der tager mig med over til en anden kasse, så jeg kan få mine fem kroner tilbage. Dog først efter med navn, adresse og underskrift at have kvitteret på at have fået pengene.

Mente nu nok, at der med pengene kunne have fulgt et “beklager ulejligheden”, men sådan skulle det ikke være. Tænkte dog også, at jeg enten selv var skvattet i graven, eller de højere magter havde spillet ind for at give en lærestreg, så det var nok derfor jeg ikke fik en undskyldning. Om det var tilfældet finder jeg nok ud af næste gang jeg er i Netto, hvor jeg helt sikkert sætter de dyreste bægrer forrest.