Jeg var i Netto på vejen hjem fra arbejde, blandt andet fordi jeg var løbet tør for yoghurt. Jeg plejer at købe bægrer til tre kroner stykket, men da en af varianterne var udsolgt, lagde jeg også nogle af dem til fire kroner stykket i kurven.
Har, hvad kasseekspedienter vil kalde en god vane, at lægge varerne på båndet så stregkoderne kan ses og lægge ens varer sammen. Mine fem bægrer til tre kroner stykket står derfor sammen, efterfulgt at de tre bærer til fire kroner stykket. Må jo nok indrømme, at jeg tænker tanken, at hvis nu ham ved kassen ser der er otte og kun scanner den første, så sparer jeg en krone på de tre sidste bægrer.
Men nej. I stedet tæller han dem og scanner den sidste, så jeg nu i stedet betaler en krone mere for de første fem, hvilket jeg selvfølgelig først finder ud af efter, jeg har betalt. Så der bliver ringet på klokken, og et lille minuts tid senere kommer en anden medarbejder, der tager mig med over til en anden kasse, så jeg kan få mine fem kroner tilbage. Dog først efter med navn, adresse og underskrift at have kvitteret på at have fået pengene.
Mente nu nok, at der med pengene kunne have fulgt et “beklager ulejligheden”, men sådan skulle det ikke være. Tænkte dog også, at jeg enten selv var skvattet i graven, eller de højere magter havde spillet ind for at give en lærestreg, så det var nok derfor jeg ikke fik en undskyldning. Om det var tilfældet finder jeg nok ud af næste gang jeg er i Netto, hvor jeg helt sikkert sætter de dyreste bægrer forrest.