Jeg har fået brev fra Asana – mit sponsorbarn i Mali. Ud over de 180 kroner om måneden, der dækker hans skolegang og generel sundhed i familien, har jeg for nylig sendt en ekstra gave på 325 kroner. 25 kroner bliver brugt på administration, så de resterende 300 kroner går direkte til familien.
Nu har Asana så skrevet for at sige tak og for at fortælle, hvad pengene er gået til. Det vil sige, at det er deres nabo, der har skrevet, for ingen i familien kan skrive – endnu.
Så hvad får man egentlig for 300 kroner i Mali?
- 1 par bukser
- 4 par underbukser
- 1 par sko
- 3 stykker lændeklæde
- 1 tæppe
- 8 stykker sæbe
- 1 pakke pulversuppe
- 1 pakke småkager
- 1 ged
Ja, en ged! 300 kroner rækkert dårligt nok til et par bukser i Danmark, men i Mali er det rigeligt til at købe en ged for. Nu er jeg ikke vokset op på landet, men sådan en må enten give noget mælk, eller også står den på kebab de næste 14 dage 🙂
Ikke nok med pengene rækker længere i Mali – de kan også trækkes fra i skat efter de første 500 kroner. Så er det månedelige bidrag pludselig nede på omkring en hund, og en gave på 325 kroner koster reelt det halve. Med andre ord koster en ged i Mali omtrent det samme som en fadøl i Danmark.
Jeg må give Jimmy Carr ret, når han siger: “If you took all the money that we in the West spend on food in one week, you could feed the Third World for one year. I can’t help feeling we are being overcharged for our groceries.”