Mens jeg skriver dette, viser TV3 Pretty Woman. Mon ikke det nærmer sig tiende gang, Viasat har den på programmet?
Sig hvad du vil om filmen, men ud over faktisk at have fået 6.6 ud af 10 på IMDb, har den altså noget at byde på:
- En 23-årig Julia Roberts (hun er sgu da sød!)
- Et soundtrack der inkluderer sange som Wild Women Do med Natalie Cole (ren 80’er-nostalgi), It Must Have Been Love med Roxette (efter min mening én af de bedste ballader) og Oh, Pretty Woman med Roy Orbison (evergreen). (Alle tre sange kan i øvrigt høres her.)
- Scenen i tøjbutikken, hvor hun tidligere er blevet afvist på grund af hendes påklædning, men kommer tilbage for at fortælle de snobbede ekspedienter, at det nok var en dum idé, da hun kunne have spenderet en formue der.
Den scene er faktisk, hvad jeg bedst kan lide ved filmen. Får mig til at tænke på noget, jeg læste nogle år tilbage. Mener der var Aaron Carter (lillebror til Nick Carter fra Backstreet Boys), der vader ind hos en bilforhandler iført cowboybukser for at høre, om han kan få en prøvetur i en af den slags biler, der i USA kun lige er til at betale men i Danmark koster en formue. Sælgeren afviser ham med, at det ikke er en gratis forlystelsespark, hvilket får knægten til at hive kreditkortet frem og sige, at så må han jo købe den uprøvet. Se, der er dem, der kommer til penge uden det får dem til at gå i Armani jakkesæt og føre sig frem. Skal de ikke have samme service som dem, der ifører sig skjorte og slips for at gå til bageren søndag morgen?
Apropos slips så kan nogen måske huske min gamle chef Frank Rasmussen (stifter af Image Scandinavia, der blev købt af World Online, der igen blev købt af Tiscali og til sidst købt af Tele2. Derudover også stifter af Telmore.), der i slutningen af et tv-indsamlingsshow troppede op og gav 100.000,- for Ole Stephensens slip. I en udsendelse, der bar præg af store checks i pap med meget højere beløb, for 20 sekunders reklame på tv, vælger Frank på spørgsmålet “Og hvor kommer du så fra?” at svare “Hjemme fra”. Ole Stephensen og jeg selv havde nok forventet at høre et firmanavn, men pengene gik til et godt formål, så det var ikke reklame, det handlede om.
Det hører så til historien at nævne, at den efterfølgende medieomtale af “den mystiske mand, der gav så mange penge for et slips”, helt sikkert var mere værd, end den reklameværdi de andre firmaer fik for at have deres logo på deres papchecks. To fluer med ét smæk!
Alt dette får mig frem til hvad denne post egentlig drejer sig om: Der er 18 millioner i lørdagens Joker-pulje. Dem har jeg tænkt mig at vinde, udelukkende fordi det vil give mig mulighed for at bevise, at jeg ikke bliver et egoistisk, snobbet svin, fordi der er nogle millioner på kontoen 🙂