Telmore, hvor jeg har mit mobilabonnement, kræver et forbrug på mindst 50 kroner over en tre-måneders periode. Det er sjældent, jeg når minimumsforbruget, men jeg er glad for Telmore, så jeg betaler gerne deres “administrationsgebyr” på 7,50 kroner. Det er jo heller ikke deres skyld, at jeg ikke føler trang til eller har brug for at knevre i mobil.
Dog er der nu for anden gang sket noget, der irriterer mig noget så grusomt. Mit forbrug i sidste kvartal nåede op på 47,60 kroner. Det er 2 kroner og 40 øre for lidt, hvilket så koster mig 7,50 kroner.
Hvis ikke du allerede har gennemskuet, hvorfor jeg er gnaven, så forklarer jeg skam gerne 🙂
Med en minuttakst på 70 øre, svarer de manglende 2,40 kroner til et opkald på 3 minutter, hvis opkaldsafgiften på 25 øre tælles med. Det betyder altså at jeg kunne have sparet de 7,50 kroner ved at bruge 2,40 kroner. En nettobesparelse på 5,10 kroner. Så havde min regning i stedet været på 50 kroner, men nu blev den i stedet på 55,10 kroner. Det er stigning på mere end 10%!
Det bliver dog meget værre, for jeg har præsteret at have et forbrug på 49,57 kroner. Sølle 43 øre fra kravet. Det er kun lige over to *lol* sms’er eller noget andet ligegyldigt pladder, jeg skulle have sendt til 20 øre stykket. Den manglende ligegyldighed via sms resulterer i en 14%-stigning.
Kald mig gerne pernittengryn (faktisk meget gerne, for det er sådan et dejligt ord, som vi bruger alt for lidt! :-)), for det er jo småpenge, det drejer sig om. Men det handler altså om princippet, og jeg er en mand af principper! I hvert fald når det drejer sig om at brokke sig over noget – også selvom det er min egen skyld. Er det ikke også grundlag nok til at have en blog? 😉